Kennel Duvå - Original Working Terriers

Patterdale terrier til salg - Patterdale Terrier hvalpe - Patterdale Terrier til jagt

Fell Terrier til salg - Fell Terrier hvalpe -Fell Terrier til jagt

Fell/Patterdale Terrier

 

*Fell eller working terrier

Uden FCI-anerkendelse, avlet alt efter behov. En robust, modstandsdygtig, jagtbegejstret terrier. Ret udbredt i Storbritannien. Varierer meget i udseende og arbejdsmåde, da den kun er beregnet til arbejde og ikke er en udstillingshund.

 

*Krämer, Eva-Marie "Hunde Leksikon" ISBN 87-11-12449-0

 

Alle terrierracerne har praktisk talt deres rødder i Storbritanien, hvor de også tidligt blev specialiseret i forskellige terræntyper og arbejdsopgaver. Ingen af terrierracerne er dog specielt gamle. De ældste beskrivelser stammer fra tiden omkring 1600-tallet.

 

De arbejdende Lakelands, som er de oprindelige typer af Lakeland terrieren, bliver kaldt Fell-, Patterdale terrierer eller Border-/Red Lakeland. Det er forskellige typer af terriere, så med mindre de avles på samme type, familie eller linie, vil et kuld falde forskelligt ud.

Den glathårede type, som dem der er opdrættet af Nuttall (Gammel type), Gould og Harcombe, er den slags de fleste mennesker klassificerer som Patterdales.

De fleste mennesker kalder den ruhårede type for Fell-terrier.

 

De mange betegnelser for racen kan være forvirrende for mange. Men der er altså tale om samme race, som kan falde forskelligt ud, fordi man stadig avler racen ud fra jagtegenskaber og ikke udseendet. De forskellige navne er derfor betegnelser for de forskellige typer.

 

Det vigtigste for en arbejdende terriers pels er, uanset farve og type, at den yder optimal beskyttelse imod blæst, regn og kulde. Det er derfor vigtigt uanset om den er glat eller ru, at den ikke er for tynd men at den er tæt, kraftig og har et lag af inderuld.

 

Cumbria er det område i nordvest England hvor Lake District ligger. Det er her vores traditionelle Arbejdsterrier er født. Når det regner, regner det, som alle der har været så uheldige at blive fanget ude i en af Cumbria’s pludselige uvejr ved. Cumbria er et hårdt sted for de landmænd, der har får på de høje, nøgne og skrå klipper kaldet ”The Fells”  Den  stærke ræv der lever i disse områder kan tage en stor del af bondens levebrød. Mange af rævene lever i ly i skovområderne hvor føden er let tilgængelig. Men overraskende mange bosætter sig også i bjergene. Her lever de i dybe revner i klipperne, under store stendynger og i mørke huler. De finder føde så godt de kan. Ofte ved at besøge de dybere dale eller måske kigge forbi den nærmeste landmand hvor fede høns som regel er at finde.

 

Det var for at kontrollere disse rovdyr at Fell terrieren blev avlet. I modsætning til Jack Russell- og Border terrieres, der hovedsageligt blev brugt til jagt for sjov, som en sport, blev Fell terrieren brugt som en beskytter af fåreflokkene i bjergende og landmandens husdyr. En langt hårdere arbejdsrolle at fuldføre. Når Landmanden opdagede at der manglede et dyr,  kontaktede han de lokale jægere med deres Fox Hounds, og de lokaliserede gerningsstedet, hvorefter hundene hurtigt fulgte sporet op af bjergsiden indtil de til sidst nåede rævens gemmested, eller drev den ind i en hule under jorden eller mellem klipper. Herefter fandt jægeren sine hårdeste terriere frem, til at løse opgaven under jorden, eller i de snævre mørke klippehuler. Landmanden ønskede ALTID ræven død, og terrieren skulle derfor slå ræven ihjel i hulen, eller smide den fra grav hvorefter de store hunde ville jagte den. 

 

Læs mere om gravjagt og de gravgående hundes jagtdressurTRYK HER» 

 

 

 

 

 

Patterdale Terrieren racebeskrivelse.

 

 

Frank Buck»

 

Brian Nuttall»

 

PTCA´s avlsstandard»