|
Patterdale terrier til salg - Patterdale Terrier hvalpe - Patterdale Terrier til jagt
Fell Terrier til salg - Fell Terrier hvalpe -Fell Terrier til jagt
Gravjagt og gravgående hundes jagtdressur
En af de mest unikke jagtformer vi har, er underjordsjagt med terriere og gravhunde.
Gravjagt og regulering af ræv er med til at holde rævebestanden stærk og sund. Gravjagt på ræv i Danmark er nødvendigt for at mindske antallet af ræve, der dør af f.eks. sult eller skab.
For Kennel Duvå er den fornemmeste opgave at afvikle gravjagten på den bedst tænkelige måde i forhold til ræven. Vores opgave er at træne hundene til gravjagt på en sådan måde, at ræven lider mindst mulig last under afviklingen af jagten.
Gravjagt må udøves fra september til udgangen af jagtsæsonen 31. januar. Ræven må dog ifølge bekendtgørelsen om vildtskader også reguleres ved beskydning i februar i egne, hvor den forvolder skade på den øvrige fauna, og her kan gravjagt også anvendes.
Den gravgående hunds oprindelige opgave, var at søge under jorden hovedsageligt efter ræv eller grævling. I de underjordiske gangsystemer skulle hunden med højlydt hals og truende attitude holde dyret i skak. Jægeren gravede derefter ned til hund og ræv, ved hjælp af lyden fra hundens ivrige halsen. Det var derfor vigtigt at hunden formåede at holde dyret fast, så det ikke flyttede sig i graven, imens jægeren gravede sig ned til dem. Det var under disse vilkår, de gravsøgende hunde blev skabt.
Idag er gravjagt stadig en populær jagtform. Dog er der med tiden opstået andre spilleregler, og begraber som fairplay og dyreetik, har for længst haft sin indflydelse på jagtens afvikling. I Danmark vil jægere gerne have at ræven skal springe, og de har derfor ikke brug for hunde, der er så skarpe, at de holder ræven fastlåst i lange stunder. Det er derfor en positiv egenskab, at den gravgående hund er strategisk og kan skifte taktik hvis drevet under jorden kører i hårdknude. Som nævnt er jagtformen hovedsageligt fundamentalt anderledes, og ofte er det netop når ræven lades alene, at den kommer frem fra gangens mørke. Har den derimod hunden bag sig, føler den sig utryk. Den ønsker ikke at vende bagdelen til en ophidset hund, der med blottede tænder halser som en gal.
Selvom der er stor forskel på de forskellige gravgående hunde, er forventningerne til deres underjordsarbejde, mere eller mindre det samme. Det forventes at de vil:
· Søge i grav når ræven er hjemme.
· Lave skarpe og overbevisende udfald mod ræven.
· Opgive nærkontakten og angribe fra nye vinkler.
Inden hunden anvendes på jagt, bør den have mulighed for at møde en levende ræv under kontrollerede forhold. Dels fordi man da kan se hvordan hunden reagere under mødet, og dels fordi hunden kan lære sig nogle basale færdigheder, inden den slippes ved en grav. Rundt omkring i landet findes der en række godkendte træningsgrave, hvor autoriserede prøveledere og ræveholdere er ansvarlige for, at mødet mellem hund og ræv forløber smertefrit og udramatisk. Det er ikke hensigten at hunden skal lære at smide ræven på porten, og testgrav ville måske være et mere sigende ord end træningsgrav.
Inden hunden er klar til den første jagt, skal den være testet i prøvegrav og ikke mindst være mentalt moden. Det siger sig selv, at det kræver stor selvtillid og mod at møde en ræv i et mørkt og snævert rør langt under jorden. Anvendes hunden før den er mentalt rustet til opgaven, kan mødet med en kamplysten ræv være en voldsom oplevelse. I værste fald kan den unge hund helt miste lysten til at gå i karambolage med ræven. Det er en god ide at hunden de første gange, kun forsøger sig i en kunstigt anlagt grav. Når hundens debut som ræveudsmider henlægges til et gangsystem, anlagt af støbte rør, er der minimal risiko for, at jagten udvikler sig uhensigtsmæssigt. Samtidig er chancen for at nedlægge ræven på regulær vis, og dermed en positiv oplevelse for både jæger og hund, mange gange større, end hvis den uerfarne hund får sin dåb i et gangkompleks bestående af blindrør samt flere ind- og udgange.
Vi gør meget ud af at præge vores hvalpe så tidligt som muligt. Det samme gør vi når vi selv får en lille ny hvalp hjem. Vi lader den lege i træningsgraven (uden ræv) fra den er helt lille, vi leger med den med rævehaler eller skind, og vi sørger for, at den får en masse positive indtryk og oplevelser, for at give den så meget selvtillid og gåpåmod, som overhovedet muligt.
Når hvalpen er ved at være klar, starter vi så småt på den egentlige gravtræning. Det er vigtigt at man ikke presser sin hund i graven, den skal selv gå i, og bærer man sig rigtigt ad fra start, plejer det ikke at være noget problem.
Tålmodighed er en nødvendighed, præcis som det også er ved alle andre former for hundetræning. Nogen hunde er længere tid om at starte end andre. Der er ingen hunde der er ens, og alle har hver deres unikke særpræg eller særhedder. En god gravtræner, kan se på hunden hvordan træningen bedst bør forløbe. Overtræning er hyppigt forekommende, og kan resultere i at en hund pludselig ikke vil arbejde. Stop altid træningen mens det går godt.
Når du så er nået til den praktiske jagt, er der igen en del ting at tage højde for. Det er en god ide at nærme sig graven i modvind, da det er vigtigt at færten bæres bort fra graven. Når hunden slippes tager man halsbåndet af, da trærødder i gangene altid truer med at gribe fat i hundens halsbånd. Når hunden finder frem til gravens indgang vil den hurtigt afgøre om der er ræv hjemme eller ej. Kun såfremt der er frisk fært af ræv, vil den gå under jorden. Men den unge og uerfarne hund må tildeles al den tid, den behøver. Det er meget afgørende at hunden selv afgør, om den ønsker at søge under jorden eller ej. Selv om der lugter fælt af ræv, er det ikke ensbetydende med, at der er ræv i graven. Årsagen kan være, at en hanræv har lettet ben op af indgangen. Det er derfor hunden der må afgøre, om der er ræv hjemme eller ej. Modsat mennesker reagere hunden hovedsageligt på rævens kropsfært, som stiger op gennem hullet. Den lader sig ikke forlede af gammel fært. Derfor må man for aller første dag, stole på sin hund og undlade at animere den til at gå i grav. I så fald kan hunden få den opfattelse, at den altid skal gå i grav, også selvom den har konstateret at der ikke er ræv hjemme.
Tam ræv fra kennel Druestrup.
På jagt med din Patterdale Terrier.
Gravjagt med Patterdale Terrier. |
![]() |
Denne ræv er fra Kennel Druestrup i Karise. Ræven her er tam og ikke bange for hverken mennesker eller hunde. Ræven stresser derfor ikke under træningen og går gerne selv ind i både transportkasse og træningsgrav. Ræven her er klar til træning og følger med i hvad der sker.
Rævene vi bruger til træning, har naturligvis godkendte og ordentlige forhold, med store vulierer hvor der er plads, ly og tryghed og hvor de iøvrigt går på grus de kan grave i. Rævene får ofte hele fasaner, fisk eller store stykker vildt. Dette elsker de, og det er samtidig både foder og aktivering for dem. Ingen af rævene viser tegn på stress eller stereotyp adfærd, men er tvætimod nysgerrige og rolige.
Når du har Patterdale Terriere som du bruger aktivt på jagt, er det uundgåeligt at den ikke får sig nogle skræmmer. Når hunden har arbejdet hårdt i graven måske flere timer, er det bl.a. vigtigt at skylle hundens øjne grundigt, og i det hele taget skylle den ren, så den kan blive tjekket for evt. sår.
Husapoteket til hunde» |
