|
Patterdale terrier til salg - Patterdale Terrier hvalpe - Patterdale Terrier til jagt
Fell Terrier til salg - Fell Terrier hvalpe -Fell Terrier til jagt
Hundefødsel
*Hundens normale drægtighedsperiode er på ca. 63 dage eller 9 uger. Hvis man er i tvivl om, tæven nu er blevet drægtig, kan man få foretaget en ultralydscanning, når tæven er ca. 24 - 28 dage fremme i sin drægtighed. Ved ultralydscanning kan det vurderes hvor mange fostre, der er til stede. Når man således via scanning har fået vished om, at tæven skal have hvalpe, kan man begynde forbedelserne til selve fødslen.
Mindst en uge før fødslen vil det være klogt at sørge for en passende fødekasse til tæven. Den skal være så stor, at hunden kan bevæge sig ubesværet og nemt kan ligge helt udstrakt. Der skal være ca. 20 cm høje sider i kassen, så hvalpene ikke falder ud.
I fødekassen kan man lægge aviser, som kan udskiftes efterhånden, som de bliver snavsede. Kassen skal være placeret et roligt sted, og tæven skal være gjort fortrolig med kassen.
I tiden op til fødslen sover og hviler tæven mere end sædvanligt. Det er dog af betydning stadig at bevare en god kondition hos tæven - dog skal lufteturene være kortere, men gerne hyppigere. Der bør gives en mindre mængde foder de sidste 2 - 3 dage før fødslen for at forebygge forstoppelse hos tæven.
Når fødslen er tæt forestående, bliver tæven ofte mere urolig, vandrer mere omkring, halser og skifter ofte stilling. Ca. 1 døgn før fødslen går i gang, falder hundens legemstemperatur fra det normale 38,5 til ca. 37 C.
Dernæst følger opblokningsperioden, som kan vare fra 6 til 12 timer. Der er i denne periode svage udvidelsesveer, og tæven er lidt urolig og ængstelig. Nogle tæver piber og hyler, skraber i gulvet og roder op i aviserne.
Udvidelsesveerne går over i presseveerne, som er kraftigere. Tæven sidder ofte op og presser kroppen mod fødekassen. Imellem veerne kigger hun sig tilbage mod bagparten og slikker kønsåbningen.
 På billedet ses en hvalp som er ved at blive født. Hvalpen er pakket ind i den blanke forsterhinde, som skal briste kort tid efter fødsel. Hvis tæven ikke slikker fosterhinden af relativt hurtigt efter fødslen, må man selv briste hinden med fingrene, så hvalpen kan få luft.
Der ses en blå/grønlig-sort fosterblære, der brister, og tyktflydende grøn fostervæske kommer ud. De fleste tæver føder normalt stille, men enkelte tæver hyler under hele fødselsforløbet. Tæven ligger som regel ned under selve uddrivningen af hvalpene. Uddrivningen af den første hvalp kan tage nogen tid, op til et par timer. Hvalpene fødes oftest med hovedet først, men kan lige så godt komme med bagparten først.
Tidsintervallet mellem to hvalpe kan variere fra ca. 10 minutter til ca. 1½ time. Som hovedregel må der dog ikke forløbe mere end to timer mellem fødslen af to hvalpe. Men undgå at gå i panik, tæven har højst sandsynlig bare brug for at komme ud 5 min. En kort tur ud for at tisse, kan være med til at sætte gang i fødslen igen. Tæven kan også have brug for at hvile sig ind imellem fødslen. Hvis tæven har svært ved at presse en hvalp ud, og man kan få fat i den, vil man kunne hjælpe tæven ved forsigtigt at trække hvalpen ud, samtidig med at tæven har presseveer.
Efter fødslen af en hvalp slikker tæven hvalpen fri for fostervæske. Det er normalt, at tæven æder fosterhinder og moderkagen. Tæven vil bide navlestrengen, til den er 3 - 4 cm lang. Tæven vil rengøre hvalpen og skubbe den hen til mælkekirtlerne. Oftest vil en hundefødsel forløbe helt uden problemer, og tæven vil dygtigt og pr. instinkt klare det hele selv. Der kan dog opstå visse fødselskomplikationer:
1. Der kan være for få eller ingen veer.
2. En hvalp kan sidde fast i fødselsvejen.
3. For store fostre eller fosterkollision, der viser sig ved kraftige veer uden en hvalp fødes.
4. Kraftige blødninger.
Disse komplikationer skal undersøges og behandles af dyrlægen. En del kan klares medicinsk, andre må nødvendigvis klares ved fødselshjlæp og kejsersnit. Det gælder om at sikre tæven og hvalpene den bedst mulige behandling.
Selv efter en ukompliceret "hjemmefødsel" er det klogt at få kontrolleret tæve og hvalpe af dyrlægen. Men her er det klart at foretrække dyrlægen at komme på besøg, fremfor at flytte tæve og hvalpe.
*Kilde: dyrelaegevagten.dk
 Dixie med hendes første kuld 2010.
Patterdale Terrier fødsel.
|
![]() |
Tilbage til hvalpeopdræt»
Avlsetik»
Vi fodrer hvalpene hovedsageligt med hvalpefoder fra Eukanuba. Men hvalpene får også rå kødben og andet råt og naturligt foder, for at opbygge et stærkt fordøjelses system, samt et godt emunforsvar. Et foder der bl.a. består af rå kødfyldte ben, giver en god balance mellem kalk, fosfer og vitamin D.
Det kan dog være en god ide at supplere med lidt A38, indtil hvalpene har vænnet sig til den faste føde. Fiskeboller og havresuppe er desuden også letfordøjeligt og nærende, mens havresuppen giver et beskyttende slimlag på indersiden af tarmen og samtidig indeholder væske.
Læs mere om fodring
Tryk her»
Hvalpene kan flytte hjemmefra, når de er fyldt 8 uger.
Vaccine:
Dyrlæger anbefaler at vaccinere hvalpen første gang når den er mindst 8 uger gammel. Efter 1. vaccine skal hvalpene vaccineres igen mindst 4 uger efter. Vi vaccinerer den drægtige tæve med en vaccine, der netop er egnet til drægtige tæver. Det anbefales at tæven er nyvaccineret når hun skal have hvalpe. Hvalpene er modtagelige for moderens antistoffer, de første 24 timer efter fødslen. Det er derfor også af betydning, at hvalpene begynder at die forholdsvis hurtigt. Efter de 24 timer, lukker hvalpenes tarm sig for de store proteiner, og dermed også for moderens antistoffer. Når moderen er nyvaccineret eller bliver vaccineret i selve drægtigheden, er overførslen af antistoffer til hvalpene stor, og hvalpene er beskyttet i deres første levetid. Men hvalpene skal dog stadig vaccineres efter 8 ugers alderen, da de her begynder at opbygge deres eget imunforsvar.
Ormekur:
Kennel Duvås hvalpe får 3 x ormekur. Tæven får også en ormebehandling mens hun er drægtig, for at mindske mængden af orm i hvalpene når de bliver født. *Man regner med, at alle tævehunde har larver, der ligger i dvale i kroppen (i muskler og lever), og i forbindelse med drægtighed vil hvilende larver fra drægtighedsperiodens dag 40 "vågne" og vandre til fostrene, som dermed bliver smittede. Efter fødslen vil "vækkede" larver vandre til tævens mælkekirtler og via mælken overføres til de nyfødte hvalpe. Allerede 2-3 uger efter fødslen vil smitten have udviklet sig til voksne orm i hvalpenes tarme, og ved tævens pleje af hvalpen kan der derfor ske en tilbagesmitning af tæven.
*kilde: netdyredoktor.dk
|
